Premier League

Historisk dårlig sæson: Vi skulle have gjort det bedre

Erik Ten Hag og Manchester United sluttede en historisk dårlig sæson af med at vinde 2-0 imod Brighton.

Erik ten Hag taler direkte til klubbens fans på Old Trafford.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

En sæson der skal direkte i glemmebogen.

Det er, hvad Manchester United har leveret i Premier League denne sæson. Og dog. Ottendepladsen rangerer som den dårligste for klubben i Premier League. Så det er til rekordbøgerne.

Det er naturligvis ikke noget, den hollandske træner Erik ten Hag kan være tilfreds med.

– Det er ikke godt nok. Langt fra. Vi havde også 60 point for to år siden. Men ottendepladsen er den værste placering.

– Vi skulle have gjort det bedre. Men vi kender grundene til det. Alle i klubben kender grundene, så jeg tror ikke det er det rette tidspunkt at gå mere ind i den, siger han til Viaplay efter den afsluttende kamp.

Rasmus Højlund kom på banen og scorede til 2-0. Et resultat som muligvis giver en smule ro forud for FA Cup-finalen i næste weekend.

United har hele sæsonen kæmpet med et utal af skader. I dag fik nogle af de spillere minutter i benene, og det kan også være hjælpsomt frem mod pokalfinalen.

– Det var godt at få dem tilbage. Lisandro Martinez viste sig frem. Det samme med Varane og Rashford.

– De arbejder alle hårdt og er desperate efter at nå finalen. Det giver os nogle muligheder, og forhpbentlig får vi en god uges forberedelse og alle mand med ombord, siger træneren.

Der er fortsat usikkerhed om Erik ten Hags fremtid som United-manager. Ifølge flere medier bliver den endelige beslutning taget efter FA Cup-finalen.


Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P