![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/soccer-football-premier-league-aston-villa-v-liverpool-park-birmingham-britain-manager-juergen-klopp-acknowledges-1200x630.jpg)
Liverpool lancerer ny trøje til Klopps farvelkamp på Anfield
Det bliver en ganske særlig dag for Liverpool og klubbens fans, når Anfield på søndag tager afsked med Jürgen Klopp.
![Liverpool manager Jürgen Klopp takker fansene på Anfield.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/soccer-football-premier-league-aston-villa-v-liverpool-park-birmingham-britain-manager-juergen-klopp-acknowledges-1024x716.jpg)
Det bliver uden tvivl en dag med følelserne uden på tøjet.
Det tøj bliver noget helt nyt – i hvert fald for hjemmeholdets spillere, for når Liverpool på søndag siger farvel til Jürgen Klopp med hjemmekampen mod Wolves, så bliver det i klubbens nye hjemmebanedragt.
Nike-hjemmetrøjen, der er inspireret af klubbens hjemmebanetrikot fra 1984, hvor holdet vandt både det engelske mesterskab, Ligacuppen og Europa Cuppen, er egentlig tiltænkt sæsonen 2024-25, men den får altså allerede debut på søndag.
Også klubbens målmand kommer til at være iklædt næste sæsons hjemmetrøje, som igen er sort.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/campo-liverpool-troeje-2024-25.jpg)
Den nye Liverpool-trikot er officielt blevet sat til salg i dag.