3F Superligaen

Faker de skader? Det tror tidligere United-stjerne

Wayne Rooney har selv set det. Spillere, som mangler selvtillid eller har andre ting at se frem til, har måske ikke så travlt med at komme tilbage på banen.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds spillerne falder nærmest om som fluer.

Alene til Premier League-kampen mod Arsenal søndag sad ti spillere ude med en skade. Og undervejs måtte unge Amad forlade banen med en skade.

Holdets tidligere anfører og stjerne, Wayne Rooney, tvivler på, det er fuldstændig tilfældigt. Han peger på to begivenheder senere på sommeren som årsag.

– Se på antallet af skader, de har. Der er nogle af de spillere, som kan spille. Det er 100 procent sikkert. Der er en EM-slutrunde, og de skal spille FA Cup-finale.

– De får en smule kritik lige nu, så det er det nemme for nogle spillere at blive ude i noget tid og så komme tilbage i tide til finalen og EM.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg har selv set det over årene. Jeg synes ikke , at de spillere, som er skadet, fylder sig med kredit. Og i sidste ende falder det tilbage på træneren, siger han ifølge The Telegraph.

Manchester United tabte på hjemmebane opgøret mod Arsenal i en kamp, hvor udeholdet ikke spillede op til deres bedste.

Men samtidigt virkede det heller ikke, som om United havde kvaliteten til at udnytte modstanderens dårlige dag. Rooneys tidligere holdkammerat Roy Keane bakker op om beskyldningen.

– Det sker nogle gange på et vist tidspunkt af sæsonen eller hvis spillerne ikke har selvtillid, så har de ikke travlt med at komme tilbage på holdet.

– Det er ikke et godt tegn, hvis spillerne ikke vil komme tilbage fra skader og spille, siger den tidligere United-kaptajn.

Ifølge United-træner Erik ten Hag har de mange skader haft stor indflydelse på Uniteds dårlige sæson. Det kan du læse om her.

Kan bide Ten Hag bagi: Ejerne har sund fornuft

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P