NordicBet Ligaen

AaB-profiler hylder Jakob Ahlmann: En stor AaB-mand

Onsdag annoncerede AaB-ikonet Jakob Ahlmann, at han indstiller karrieren til stor ærgrelse for de øvrige AaB-spillere.

Jakob Ahlmann i NordicBet Liga-kampen mellem AaB og Hobro.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Jakob Ahlmann indstiller karrieren.

I hvert fald som fodboldspiller i AaB, hvor han til sommer overgår til at være talentspejder for klubbens førstehold.

Det er til stor ærgrelse for to af AaB’s profiler, som kommer til at savne den garvede venstreback på banen.

Jakob Ahlmann i NordicBet Liga-kampen mellem AaB og Hobro.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Først og fremmest er det vemodigt at sige farvel til Ahlmann som medspiller. Jeg startede med ham, da vi kom herud som drenge.

– Så var han lige et smut i FC Midtjylland i ungdommen, men ellers har han jo været i AaB hele sin karriere. Det er en stor AaB-mand vi siger farvel til på banen, fortæller Nicklas Helenius til campo.dk.

Se hele indslaget med Nicklas Helenius i videoen over artiklen.

Jakob Ahlmann har også haft stor betydning for de yngre AaB’ere, som har arbejdet sig op igennem rækkerne i den nordjyske klub.

– Han er en fantastisk person. Han er rigtig god til at tage godt om de unge spillere, give dem gode råd og hjælpe dem på vejen.

– Han er en rollemodel, og en person vi virkelig kommer til at savne på banen. Laver man en fejl, så er han den der siger ‘kom igen’, han er virkelig god til at tage sig tid til at snakke med de unge spillere, fortæller Malthe Højholt til campo.dk.

I sin karriere har Jakob Ahlmann hidtil spillet 328 førsteholdskampe for AaB, hvor han stadig har mulighed for fire mere, før han stopper til sommer.

Derudover har den 33-årige nordjyde også optrådt tre gange for det danske landshold.

Du kan se hele indslaget med Højholt i videoen herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P