Champions League

Tuchel om kontroversiel dom: Imod alle regler

Ifølge den tyske træner ville kendelsen ikke være gået imod Real Madrid, hvis det var sket den anden vej.

Foto: (Photo by ALEXANDRA BEIER / APS

Thomas Tuchel føler sig godt og grundig snydt.

Bayern München troede, de udlignede dybt inde i overtiden mod Real Madrid, men der var blevet dømt en offside på Matthijs de Ligt, inden bolden røg i mål.

Derfor fik hollænderens mål ikke lov at stå. Og det er en helt klar fejl, mener Thomas Tuchel.

– Der kan ikke i min mening være nogen tvivl om, at der er imod enhver regel i moderne fodbold.

– For at hejse flaget i sådan en situation, hvor du aldrig, aldrig, aldrig kan være sikker på, at der er offside – det kræver mod.

– Det er et kæmpe, kæmpe kald. Og det er forkert, siger Tuchel efter kampen.

Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix
Topdommer til Viaplay: Bayern blev snydt – ikke offside

Og tyskerens raseri fortsætter.

Ifølge Tuchel er det en ting, at linjedommeren løfter flaget i situationen, som du kan se øverst i artiklen. Noget andet er, at dommeren vælger at fløjte, før han ser, hvad der sker.

– Når han ser, vi vinder andenbolden og vi får et skud afsted alt sammen inden for fem sekunder. Han har chancen for IKKE at fløjte, men han beslutter sig for at gøre det.

– Det er imod alle regler, det er jeg ked af.

– Vi accepterer, at vi tabte, det er, hvad det er. Men det ville ikke være sket den anden vej, slutter Tuchel.

Bayern-trænerens landsmand Thomas Müller bemærker efter kampen også, at Real Madrid har noget held, som andre ikke nødvendigvis har. Det kan du læse om her:

Thomas Müller om mulig skandaledom: Sket før i Madrid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P