Pokalfinale venter: AGF lukker træningen på Fredensvang
AGF kan torsdag vinde Oddset Pokalen, når Silkeborg IF venter i Parken i pokalfinalen. Derfor har klubben meddelt, at træningen mandag og tirsdag bliver bagt lukket døre på Fredensvang.
Det er 28 år siden, AGF senest har løftet pokaltrofæet, men torsdag aften kan det ske igen.
Kristi Himmelfartsdag spiller aarhusianerne finale i Oddset Pokalen mod de østjyske naboer fra Silkeborg IF, og i forberedelsen til finalen tager AGF alle forhåndsregler.
Der bliver nemlig ingen adgang på træningsanlægget på Fredensvang mandag og tirsdag, når Uwe Rösler og co. giver de sidste dessiner inden torsdagens brag. Det har klubben meldt ud mandag morgen.
– Allerede onsdag rejser hold og stab til København, hvor der onsdag den 8. maj klokken 13 er pressemøde i Parken inden pokalfinalen, som jo er Kristi Himmelfartsdag klokken 17. Indtil da træner holdet bag lukkede døre på Fredensvang, skriver AGF på sin hjemmeside.
Mandag spiller AGF med i reserveholdsturneringen Future Cup, hvor Lyngby Boldklub venter. Men AGF klubben oplyser, at holdet primært kommer til at bestå af U19-spillere.
AGF-profil før brag: Dette kan afgøre Pokalfinalen for osPokalfinalen Kristi Himmelfartsdag vises på DR1, DRTV og Viaplay. Kampen sparkes i gang klokken 17 torsdag.