Bundesligaen

Tuchel afviser mulig kovending: Det er klart fra min side

Bayern München har svært ved at få deres næste cheftræner på plads. Thomas Tuchel afviser, der kan blive tale om, at han bliver.

Thomas Tuchel iført kasket og Bayern-jakke
Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix

Thomas Tuchel er fuldstændig afklaret. Han stopper i Bayern München.

Det meldte de to parter egentlig ud i februar. Siden har Bayern München været på trænerjagt, som endnu ikke er færdiggjort. Det har fået rygterne til at svirre. Kan Tuchel ende med at blive?

Det afviser den tyske træner selv.

– Jeg tænker, det ville være en dårlig motivation, hvis vi så sagde: “Nå, lad os tale om det igen.”

– Det er helt klart fra min side af, siger han til tysk SkySport.

Listen over mulige nye Bayern-trænere har været lang. Xabi Alonso har været nævnt. Julian Nagelsmann også. Men de bliver begge hvor de er i henholdsvis Bayer Leverkusen og som landstræner for Tyskland.

Senest har Ralf Rangnick afvist muligheden for at tage over i storklubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P