Medie: Real Madrid lurer på purung argentiner
Real Madrid har planer om at shoppe i Sydamerika atter engang, og nu har ‘Los Blancos’ øjnene rettet imod Argentina.
Real Madrid går på rov i Sydamerika.
Her har Kongeklubben gaflet flere af sine største stjerner som Vinicius Junior, Rodrygo og Federico Valverde.
Denne gang har Los Blancos rettet blikket imod den argentinske hovedstad, hvor River Plate holder til.
Ifølge Fabrizio Romano har Real Madrid denne gang udset sig den blot 16-årige komet Franco Mastantuono, som allerede har fået professionel debut for den argentinske storklub.
Angiveligt har Real Madrid allerede taget kontakt til River Plate.
Derudover forlyder det, at Los Blancos anser Mastantuono som et talent, der minder om Federico Valverde.
I en alder af blot 16 år har den unge midtbanespiller allerede scoret to mål på seniorplan.