Premier League

Arteta afviser transferrygter: Vi lader ham ikke gå

Arsenals manager, Mikel Arteta, gjorde det klart på et pressemøde fredag, at klubben ikke har nogen intentioner om at sælge Gabriel Jesus denne sommer.

Gabriel Jesus, Kai Havertz og Declan Rice fejrer en scoring i kampen mellem Arsenal og Brentford.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix.

Rygterne gik fornyligt på, at Arsenal skulle overveje at skille sig af med Gabriel Jesus denne sommer.

Den 27-årige angriber er blevet erstattet med tyske Kai Havertz, der i øjeblikket nyder stor succes på angriberpositionen.

For Jesus er det da også kun blevet til otte mål i 33 kampe i denne sæson.

Men ifølge Arsenal-angriberens manager, Mikel Arteta, så er der ikke hold i de rygter.

– Jeg ved ikke, hvor de nyheder om Gabriel Jesus’ afgang kommer fra.

– Vi har ingen intentioner om at lade Gabriel gå, siger Arteta på et pressemøde fredag ifølge Fabrizio Romano.

Arsenal hentede i sommeren 2022 Gabriel Jesus i Manchester City for lidt over 52 millioner euro.

Siden er det blevet til 19 mål i 66 kampe for Arsenal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P