Premier League

Premier League-træner vil have styr på rodet pointsag

Nuno Espirito Santo er ikke tilfreds med, at der ikke er faldet en afgørelse over, hvor mange point Nottingham Forest bliver fratrukket – hvis nogen.

Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Nottingham Forest roder rundt i bunden af Premier League.

Og ikke nok med det, har klubben også rod i økonomien. Derfor har de fået en straf på fire point, fordi de ikke har levet op til PSR-reglerne. Og det hjælper ikke deres situation i bunden af ligaen.

Men det kan være, at de får en hjælpende hånd. At fire-points straffen bliver mindre. Det har klubben endnu ikke fået svar på – men det vil de meget gerne.

Det fortæller klubbens manager Nuno Esipirito Santo. Det handler om noget mentalt i nedrykningskampen ifølge portugiseren.

– Det er meget svært, og det er en situation, vi har håndteret længe. Vi forventede, at der ville komme en afgørelse tidligere.

– Har vi 30, 29, 28 eller 27 point? Hvis vi har 30 er det fantastisk, for det er antallet af point, holdet har samlet sammen på banen, siger træneren ifølge The Athletic.

Den tidligere Tottenham-træner er rent ud sagt utilfreds med, at det har taget så lang tid at løse situationen.

– Det er et rod. Det skulle have været ordnet tidligere. Det er meget svært både for os men også resten af ligaen, siger han.

PL-klub fratrækkes point og sendes under stregen

Det var tilbage i midten af marts, at Premier League bekræftede pointstraffen til Nottingham Forest. Siden har klubben appelleret afgørelsen, og nu venter de på svar.

Forest ligger nummer 17 i Premier League med 26 point. De har et enkelt point ned til Luton under nedrykningsstregen. Det er en pointforskel, som kan blive op til fire point større alt efter, hvad Premier League beslutter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P