Premier League

Medie: Arsenal-stjerne kan være på vej ud af døren

Arsenal spiller i denne sæson med om Premier League-guldmedaljer, men det er ikke sikkert, at Gabriel Jesus skal bidrage i Nordlondon næste sæson.

Gabriel Jesus i Premier League-kampen mellem Arsenal og Manchester City.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Arsenal har scoret et hav af mål i denne Premier League-sæson.

Dog er der kun fire af dem, der er blevet scoret af klubbens brasilianske angriber Gabriel Jesus.

Således er der spekulationer om, hvorvidt den tidligere Manchester City-stjernes fremtid ligger hos The Gunners.

Gabriel Jesus i Premier League-kampen mellem Arsenal og Manchester City.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge det vanligt troværdige medie The Athletic, så er Mikel Arteta og co. klar til at sælge, hvis der kommer et lukrativt bud på brasilianeren.

Formålet med et eventuelt salg ville være at finansiere en ny angriber – således er Eddie Nketiah også tilgængelig, hvis et ordentligt bud kommer.

I sidste sæson startede Gabriel Jesus som lyn og torden, da den vævre angriber scorede fem mål i de første otte Premier League-kampe.

Jesus kom til fra Pep Guardiolas mægtige Manchester City i 2022 for 52 millioner euro, hvilket svarer til cirka 370 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P