Oddset Pokalen

Dobbelt øv for AGF – to profiler misser Pokalfinalen

AGF har været særdeles hårdt ramt af skader i denne sæson. Nu melder klubbens cheftræner, Uwe Rösler, to af sine vigtige spillere ukampdygtige til Pokalfinalen. Få overblikket over skadessituationen i AGF her.

Cheftræner i AGF, Uwe Rösler, dirigerer sit hold mod F.C. København i Parken.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Skade på skade på skade.

Sådan har situationen været for AGF i denne sæson, hvor en del spillere har været ude i perioder. Og nu er der igen dårligt nyt fra skadeslazarettet.

Med blot lidt over en uge til aarhusianernes vigtigste kamp i sæsonen – Pokalfinalen – meldes to af AGF’s profiler endegyldigt ude af braget i Parken. Der er dog også godt nyt fra Fredensvang.

AGF-fans må spejde langt efter både Mikkel Duelund og Tobias Mølgaard til Pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag. Det står klart efter tirsdagens træning på Fredensvang.

Her fortæller cheftræner Uwe Rösler til campo.dk, at de to profiler ikke bliver klar til opgøret mod Silkeborg IF på grund af skader.

Mikkel Duelund måtte i seneste kamp lade sig udskifte kort efter, han var kommet på banen i søndagens 3-2 nederlag til F.C. København.

Den skadesplagede offensivprofil vrikkede tilsyneladende rundt på foden og bliver altså ikke klar til igen at betræde Parkens græstæppe den 9. maj.

Retur i guldkampen: Islandsk lynhattrick i stort VAR-drama

Tobias Mølgaard har været ude med en skade længe og deltager ikke i træningen sammen med holdkammeraterne.

Tirsdag var han trådt i løbeskoene og tog runder på græsset på Fredensvang i fællesskab med Kevin Yakob, som også er på vej tilbage fra en længerevarende skade.

Felix Beijmo, Michael Akoto og førnævnte Mikkel Duelund deltog heller ikke i tirsdagens AGF-træning.

På den positive side trænede både Nicolai Poulsen, Tobias Bech og Jonas Jensen-Abbew med på lige fod med holdkammeraterne, hvilket lover godt i forhold til deltagelse i Pokalfinalen.

Frustreret AGF’er: Vi skal nok få fikset kroppen

Inden Pokalfinalen venter der dog først AGF et gensyn med FC Nordsjælland ovenpå det store 7-2 nederlag fra seneste møde i Farum.

De næste dages træning afgør, hvilke spillere Uwe Rösler har til rådighed til superligakampen på fredag.

– Vi har nogle spillere tilbage. For nogle af dem, er det første træning (efter skadespause, red.). I dag trænede vi på små områder, så vi er nødt til at se, hvordan de reagerer på det i morgen, når vi åbner banen op og spiller 11 mod 11. Det er noget andet, siger cheftræneren til campo.dk og fortsætter:

– Forhåbentlig kommer de også godt igennem det, og så må vi lave en beslutning til på fredag.

Smertehelvede ovre for AGF’s Duelund: Fedt at spille igen!

Der er kick off mellem AGF og FC Nordsjælland fredag klokken 19.00 på Ceres Park, og du kan se kampen i TV på TV3 Sport og Viaplay.

Superliga-legende er begejstret over AGF’s Links

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P