Ligue 1

PSG er franske mestre – Lyon sender mesterskabet til Paris

Olympique Lyon slog søndag aften AS Monaco, og dermed kan monegaskerne ikke længere hente Paris Saint-Germain, der for tredje år i træk er franske mestre.

Lyon-angriberen Lacazette jubler over en scoring mod Monaco.
Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix

For tiende gang på 12 år er Paris Saint-Germain franske mestre.

Det ligger fast, efter Lyon søndag aften har besejret AS Monaco med 3-2.

Med nederlaget kan klubben fra fyrstendømmet ikke længere hente PSG, der med tre kampe tilbage af den franske Ligue 1 har et forspring på 12 point.

Dermed kan PSG lade champagnepropperne springe i byernes by – helt uden selv at være i kamp.

PSG missede selv muligheden

Paris Saint-Germain missede selv muligheden for at afgøre det franske mesterskab lørdag aften, hvor nedrykningstruede Le Havre tog fra Paris med 3-3 og et enkelt point.

Sabbi, Ayew og Le Havre udskyder PSG’s guldfejring

I søndagens kamp på Parc Olympique Lyonnais lagde gæsterne fra AS Monaco ellers suverænt fra land, da Wissam Ben Yedder allerede efter 50 sekunder bragte udeholdet foran.

Alexandre Lacazette og Said Benrahma sørgede dog for en pauseføring til Lyon. Wissam Ben Yedder efter en times spil, og kun en offside holdt ham fra et hattrick med ti minutter tilbage af kampen.

I stedet blev Malick Fofana matchvinder for Lyon seks minutter før tid.

Med mesterskabet i 2023-24 udbygger PSG sin rekord som det mest vindende hold i den franske liga. 12 gange har hovedstadsklubben vundet mesterskabet, det er to gange mere end Saint-Étienne, tre gange mere en Marseille, fire gange mere end AS Monaco og Nantes og fem gange mere end Lyon.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P