Dansk Fodbold

Tøfting tiltalt for vold efter Helmig-koncert

Viaplay-eksperten Stig Tøfting er blevet tiltalt for vold. Han har ifølge anklageskriftet slået en mand i hovedet efter en Thomas Helmig-koncert.

Stig Tøfting skal i retten.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sagen var egentlig begravet – men det er den så alligevel ikke.

Tilbage i august kunne man i landets medier læse, at Stig Tøfting skulle have været oppe at toppes med en anden mand.

Episoden udspillede sig ved Vejle Musikteater efter en Thomas Helmig-koncert.

Stig Tøfting afviste i den forbindelse, at han skulle have slået nogen. Han erkendte i stedet, at han skulle have skubbet under en episode med tumult.

Samtidig blev han citeret for at sige, at sagen var ude af verden. Det havde Stig Tøfting og den anden part givet håndslag på.

Nu viser det sig, at det så ikke var tilfældet.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad, der har fået aktindsigt i et anklageskrift mod Stig Tøfting, hvor det fremgår, at han skulle have slået en mand i hovedet den 11. august ved Vejle Musikteater.

Den tidligere landsholdsspiller skal møde op i retten torsdag.

Viaplay-eksperten har ikke haft lyst til at udtale sig til avisen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P