3F Superligaen

Tilfreds Neestrup efter FCK-sejr: Helt fortjent

Det var ikke champagnebold hele vejen, men FCK-træneren peger på, at de nok ikke havde fået ros, hvis de havde skabt ti chancer og tabt.

Jacob Neestrup på sidelinjen for F.C. København under 3F Superliga-kampen imod FC Midtjylland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCK lægger pres på Brøndby og FC Midtjylland.

Københavnerne har været meget tæt på at blive dømt ude af mesterskabskampen, men de ånder deres konkurrenter i nakken med en sejr mod Silkeborg. Efterfølgende er Jacob Neestrup tilfreds.

– Vi skulle bare have de tre point i dag. Det blev en lidt lige kamp, men vi holdte dem nede på halvanden chance, siger FCK-chefen.

Silkeborg IF har med kampen i dag ikke vundet i 14 Superliga-forsøg. Det gør dog ikke midtjyderne til en nem modstander, mener Neestrup.

– Silkeborg er ikke den nemmeste modstander, fordi de kan gøre både modstanderen og fansene utålmodige med deres spil.

– Vi var måske også lidt tynget af omstændighederne, men spillerne leverede en solid arbejdsindsats, og vi står med de tre point, så opgaven er løst, siger han.

FCK er før kickoff mellem Brøndby og FC Midtjylland tre point efter de to førerhold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P