3F Superligaen

BIF-profil inden FCM: En sejr kunne lune godt

Jacob Rasmussen håber, at Brøndby søndag kan vende tendensen med uafgjorte, når FC Midtjylland gæster Brøndby Stadion til et sandt topbrag i 3F Superliga.

Jacob Rasmussen i kamp for Brøndby i en duel mod en AGF-spiller
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et vaskeægte topbrag venter i 3F Superliga søndag aften på Brøndby Stadion.

Her tørner Brøndby og FC Midtjylland sammen, og for hjemmeholdets forsvarsdirigent Jacob Rasmussen vil ud og vise, at der er meget god fodbold på holdet.

Det fortæller den 26-årige midterforsvarer til Viaplay i optakten til aftenens kamp.

– Nummer et mod nummer to, så det er jo et topbrag et eller andet sted. Nu skal vi ud og lægge en god indsats for dagen, og vise, at vi har en masse kvalitet. Så det er sådan set det, jeg håber på og bestræber mig efter.

Brøndby kommer indtil opgøret med to uafgjorte i de seneste kampe. Både mod Silkeborg og senest mod AGF endte det med et enkelt point, men Rasmussen ser ingen faretegn.

BIF-chef inden FCM: Kommer ikke til at holde igen

– Det er klart, vi havde sekvensker i de to foregående kampe, som vi var okay tilfredse med, og så har vi haft sekvenser, som vi ikke er super-tilfredse med.

– Jeg tror også man skal huske, at det trods alt bare er to uafgjorte, vi har spillet. Vi er vel kommet okay fra start indtil videre, men det er klart, en sejr kunne lune godt, slutter Rasmussen.

Topkampen fløjtes op klokken 18 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P