Bundesligaen

Wolfsburg-boss roser helten Wind: Var fremragende

Jonas Wind fik brudt en negativ stime, og sikrede samtidig tre utrolig vigtige point til Wolfsburg, da han scorede kampens eneste mål lørdag eftermiddag mod Bochum. Efter kampen var der store roser til danskeren fra cheftræner Ralph Hasenhüttl.

Ralhp Hasenhüttl går iført sort trøje efter en kamp
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var hele 17 kampe siden, Jonas Wind senest fik nettet til at blafre.

Men lørdag kom danskeren igen på måltavlen, da han scorede til 1-0 i slutningen af første halvleg mod Bochum. Målet blev kampens eneste og sikrede dermed tre point.

Derfor var det også en lettet Wolfsburg-cheftræner, som kunne se tre point tikke ind på kontoen i den yderst tætte bundkamp, som udspiller sig i Bundesligaen.

– Holdet viste det ansigt, man skal vise i en nedrykningskamp. Rent fodboldmæssigt var det en af de svageste kampe, men det var ikke pointen i dag, udtaler Ralph Hasenhüttl ifølge Wolfsburger Allermaine.

Jonas Wind scorede kampens eneste mål, da han kynisk afsluttede på kanten af feltet med venstrepoten. Dermed brød danskeren et halvt års måltørke.

Jonas Wind blev helten for Wolfsburg i vitalt bundbrag

Og den østrigske træner var imponeret over danskerens kasse.

Ralhp Hasenhüttl går iført sort trøje efter en kamp
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

– Hans afslutning, hvor han står med ryggen til målet, drejer sig og afslutter, var fremragende.

Wolfsburgs sejr betyder at klubben har fire point ned til nedrykningsstregen, og derfor er sejren ekstra sød for Hasenhüttl .

– Set i forhold til tabellen var det en meget vigtig sejr. Vi har lidt luft nu, lyder det fra østrigeren.

Rønnow skudt i sænk af Kane, Müller og Bayern München

Jonas Wind er på ti fuldtræffere i denne sæson. Wolfsburg møder i næste uge Freiburg, og der resterer fire kampe i Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P