NordicBet Ligaen

Overrasket Kolding-topscorer: Har intet hørt fra klubben

Thomas Mikkelsen har stået for lidt over en fjerdedel af Kolding IF’s mål i denne sæson, men selvom hans kontrakt løber ud om godt to måneder, så har han intet hørt fra klubben.

Kolding IF's Thomas Mikkelsen sparker til bolden i en kamp mod AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Når Thomas Mikkelsen scorer, så får Kolding IF point.

Den regel har der i denne sæson kun været én enkelt undtagelse til, og i oprykningssæsonen sidste år, var der også kun én undtagelse.

I sidste sæson scorede den 34-årige angriber 14 mål, mens det i indeværende sæson er blevet til 10 scoringer, og i begge sæsoner har det gjort ham til ganske suveræn topscorer i den fremadstormende NordicBet Liga-klub.

Derfor undrer det også angriberen, at han efter snart tre år i klubben slet ikke har hørt noget fra klubben i forbindelse med sit kontraktudløb til sommer.

– Med tanke på de mål og assist, jeg har lavet for klubben, så overrasker det mig, at jeg ikke har hørt noget fra klubben.

– Jeg synes selv, at jeg var en stor del af oprykningen sidste år, og i denne sæson har jeg også været en stor del af holdet, hvor jeg kun har misset én kamp, siger Thomas Mikkelsen til campo.dk.

Kolding henter forsvarsspiller i OB på permanent aftale

Pension er ikke et tema for Mikkelsen

Den erfarne angriber kom til Kolding fra islandske Breidablik i sensommeren 2021, og selvom en forlængelse ikke umiddelbart ser ud til at ligge i kortene, så mener han ikke selv, at det har noget med alderen at gøre.

– Alder er bare et tal. Det er fødderne, der skal tale. Jeg kender min krop, og jeg ved, at når jeg spiller, så scorer jeg også mål. Klubben og jeg har ikke altid været enige om tingene, men jeg kender min krop, og jeg ved, hvornår det er vigtigt at være klar, lyder det fra Thomas Mikkelsen, der slår én ting helt fast:

– Jeg ved, at jeg også spiller fodbold den 1. juli, når min kontrakt i Kolding er udløbet. Jeg har en agent, og jeg synes, at jeg står fint til sommer. Jeg er åben for alle muligheder og åben for alt, der måtte komme, lyder det fra sønderjyden.

Thomas Mikkelsen har tidligere været på kontrakt i klubber som FC Fredericia, OB og Vejle, ligesom han var en del af den overbygningen mellem Vejle og Kolding, der fra 2011 til 2013 levede et kort liv.

Ud over de danske klubber, har Mikkelsen også repræsenteret udlandske klubber som svenske IFK Göteborg, skotske Dundee United og Ross County samt islandske Breidablik.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P