Champions League

Hakimi: Vi går efter at vende det rundt

Paris Saint Germain går efter at gøre fansene glade og vende et truende Champions League-exit til avancement fortæller Achraf Hakimi.

Achraf Hakimi før kampen mod FC Barcelona i Champions League.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

PSG har øjnene rettet mod semifinalen i Champions League. Til trods for nederlag mod FC Barcelona i den første kamp i kvartfinalen.

Det fortæller forsvarsspilleren Achraf Hakimi før kampen.

– Vi kommer til kampen med meget mod. Vi går efter at vende det rundt og få sejren med hjem til Paris. Vi er meget motiveret, og ser frem til kampen, siger han ifølge klubbens hjemmeside.

FC Barcelona vandt det første opgør i Paris med 3-2. Og det var i en dramatisk kamp, hvor Andreas Christensen sikrede spanierne sejren. Hakimi så dog hurtigt fremad, fortæller han.

– Mit første instinkt efter kampen var at skubbe vores gruppe frem og hjælpe holdet med at forberede returen. Jeg synes, vi spillede en god kamp, selvom vi ikke vandt.

– Vores tilgang til kampen bliver den samme, som det har været hele sæsonen. Vi vil holde fast i bolden og skabe chancer, siger han.

Kampen sparkes i gang tirsdag aften klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P