3F Superligaen

Cornelius slæber sig på banen: Må mande sig lidt op

Andreas Cornelius spillede søndag aften en time af pointdeleren mod FC Midtjylland. Det er dog langt fra det samme som at han er helt fit for fight.

Andreas Cornelius jubler over sin scoring mod FC Midtjylland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius har været frygteligt skadesplaget, siden han blev hentet hjem til F.C. København i sommeren 2022.

Søndag aften startede han dog inde på MCH Arena, da F.C. København skulle holde fast i drømmene om endnu et dansk mesterskab.

Her skabte han ved flere lejligheder store problemer for FCM-forsvaret med sin fysiske tilstedeværelse og stærke duelspil.

FCK-spydspidsen kom også på måltavlen i det 11. minut, og alt i alt var han tilfreds med sin egen indsats efter kampen.

– Jeg gav også ligesom den ekstra dimension i spillet, at vi kunne spille den op på noget i stedet for bare at blive most, som vi gjorde her sidste gang. Så det er jeg godt tilfreds med, siger han til Viaplay.

Andreas Cornelius: Endnu ikke helt fit

Andreas Cornelius blev sin gode indsats til trods skiftet ud efter en times spil, men det var helt efter planen.

Han er nemlig endnu ikke 100 procent fit for fight – men sådan er livet bare nogle gange som fodboldspiller.

– Det var meningen, at det ikke skulle være hele kampen. Jeg slider stadig lidt med en akillessene. jeg prøver at få styr på det og gør alt, hvad jeg kan for at være på banen, når vi skal spille.

– Men det er svært. Det er sgu svært at komme helt over sådan noget. Men så længe, jeg kan slæbe mig på banen, så kan jeg gøre en forskel. Og så må det være det indtil videre.

Er det den følelse, du har lige nu – at du skal slæbe dig på banen?

– Ja, lidt. Det er ikke så sjovt, men sådan er det også at være fodboldspiller. Man må nogle gange lige mande sig lidt op og bide den i sig.

Kampen mellem F.C. København og FC Midtjylland endte 2-2 og da Brøndby ligeledes spillede 2-2 med AGF tidligere søndag er situationen fuldstændig uændret i toppen af 3F Superligaen.

Brøndby og FC Midtjylland ligger á point med seks point ned til F.C. København.

Du kan se interviewet med Andreas Cornelius i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P