Oddset Pokalen

Silkeborg IF er i pokalfinalen: Stort for en lille klub

Til trods for et nederlag er Silkeborg IF i pokalfinalen. Og det er stort for den ‘lille’ klub, siger cheftræner Kent Nielsen.

Pokalsemifinale mellem FC Fredericia og Silkeborg IF.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Første finalist i Oddset Pokalen 2024 er fundet.

Silkeborg IF tabte torsdag til FC Fredericia, men sejren fra det første opgør stod klarest efter de i alt 180 minutters fodbold.

SIF er dermed i pokalfinalen, og det er noget, der selvsagt glæder cheftræner Kent Nielsen.

Han fortæller til DR efter kampen, at det er specielt for den lille klub fra Søhøjlandet.

– Vi er jo en lille klub. Vi er med i top-seks; tjek. Når man starter en ny sæson, så er målet for alle Superligaklubber at komme i pokalfinalen.

– Så vil vi selvfølgelig gerne vinde den, men bare det at komme til finalen er en præstation i sig selv – og i særdeleshed også for os. Det betyder meget.

– Det blev ikke med den stil, vi havde håbet på, men vi må rose Fredericia, de var effektive i første halvleg, lyder det fra Kent Nielsen.

Den anden finalist skal også findes her til aften. Kampen er dog i øjeblikket udsat og i fare for overhovedet at blive spillet – det kan du følge med i herunder.

LIVEBLOG: Kampen i Aarhus er igang – AGF bedst fra start

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P