NordicBet Ligaen

Tredjepladsen på spil: Kolding storsejrer over Fredericia

I NordicBet Ligaen er der lige nu gang i en kamp om at være ‘best of the rest’ – den plads lagde Kolding lørdag billet ind på med en storsejr over FC Fredericia, der dog stadig sidder på pladsen.

Kolding IF-cheftræner Kristoffer Wichmann med håndtegn i kampen mod AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hverken Kolding IF eller FC Fredericia kommer til at rykke op i Superligaen.

Sådan ser det i hvert fald ud efter 24 kampe, men de to jyske klubber kæmper sammen med Vendsyssel om NordicBet Ligaens tredjeplads.

Fredericia indtager fortsat pladsen lige efter oprykningskandidaterne fra AaB og Sønderjyske, men lørdag løb de ind i lidt af en øretæve på Autocentralen Park i Kolding, som de måtte rejse fra med et 4-0-nederlag.

Allerede efter tre minutters spil fejrede Asker Beck sin nylige kontraktforlængelse, da han gjorde det til 1-0.

FC Fredericia må have været mere end godt tilfreds med at gå til pause bagud med bare 1-0, og gæsterne startede faktisk anden halvleg godt.

Endnu en forlængelse i KIF: Forårets profil fortsætter

Efter 66 minutters spil var det dog alligevel Kolding-anfører Paul Ngongo, der sled sig igennem Fredericia-forsvaret og gjorde det til 2-0.

3-0 blev det, da Fredericias færøske landsholdsmålmand, Mattias Lamhauge, blev presset af Patrick Tjørnelund, der udnyttede, at færingen tog sig lige vel god tid.

Christoffer Palm lukkede og slukkede med knapt ti minutter tilbage af kampen med sin scoring til slutresultatet 4-0.

Du kan se alle kampens mål i videoen over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P