3F Superligaen

Kent Nielsen før Brøndby: Vi møder Danmarks bedste hold

Kent Nielsen og Silkeborg IF drager mandag til Sjælland, hvor der venter en svær udekamp mod dét, Silkeborg-cheftræneren betragter som Danmarks bedste hold.

Kent Nielsen under pokalsemifinalen mellem Silkeborg IF og FC Fredericia.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Superligaens tophold fra Brøndby IF tager mandag aften imod mesterskabsspillets bundhold fra Silkeborg IF.

De to hold går ind til opgøret med vidt forskellige formkurver, hvor Brøndby IF i de seneste fem kampe har hentet 13 point, mens det blot er blevet til ét enkelt point for Silkeborg IF.

Og det bliver da også en stor mundfuld for gæsterne fra Søhøjlandet. Det fortæller Silkeborg IF’s cheftræner, Kent Nielsen, i et interview til Silkeborg IF’s hjemmeside.

Her kalder han blandt andet Brøndby IF for det bedste hold i Danmark netop nu.

– At Brøndby blander sig lidt (i toppen, red.), det er vist en jysk underdrivelse. Vi må sige, at de lige nu er favorit til at blive Danmarksmester, og jeg synes, at de har haft en meget stærk sæson – efter en svær start, fortæller Kent Nielsen og fortsætter:

– De har fået samlet en rigtig fin trup med mange dygtige spillere, og det har Jesper Sørensen fået sat godt sammen. Lige nu må vi sige, at det er Danmarks bedste hold.

Kent Nielsen under pokalsemifinalen mellem Silkeborg IF og FC Fredericia.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sørensen om guldchancer: Vores mål og ambition

Senest de to mandskaber stod overfor hinanden, var i den sidste spillerunde af Superligaens grundspil. Her endte det med en Brøndby IF-sejr på 4-1.

Alligevel tror Kent Nielsen dog på, at hans tropper kan drille Brøndby, når de to klubber mødes på mandag.

– Vi glæder os til kampen. Vi ved, at det bliver en stor udfordring. Overordnet set synes jeg, at vi med den brede pensel spillede en fin time senest mod Brøndby. Ved 3-1-målet blev forskellen på de to hold for stor, men ellers synes jeg, at det var en fornuftig indsats, og det er også det, vi skal tage med os videre, fortæller Kent Nielsen og fortsætter:

– Vi kommer også på bagkant af, at vi har spillet pokalsemifinale mod FC Fredericia og en ligakamp mod AGF. Her føler vi, at vi har lagt noget til vores spil, og hvis vi kan fastholde det og tilføje et nyk mere – først og fremmest omkring spillet med bolden – så kan vi også gøre det svært for Brøndby. Brøndby har ekstremt mange dygtige spillere, der foretrækker at have bolden, så hvis vi kan irritere dem og drille dem lidt ved at have bolden meget selv, så er der måske også nogle muligheder.

Kun i ét af de seneste fem opgør mellem Brøndby IF og Silkeborg IF, er det endt med en sejr til Kent Nielsen og co. Ellers er det blevet til lutter Brøndby IF-sejre – og altså senest med 4-1 på Brøndby Stadion.

Kampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF fløjtes op mandag klokken 19:00. Kampen kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Brøndby IF fik fredag en hård straf af Fodboldens Disciplinærinstans, som betyder, at der ikke kommer til at være tilskuere på klubbens stemningstribune, Sydsiden, i opgøret mod Silkeborg IF. Læs mere om det herunder

Sydsiden lukkes – Brøndby får hård straf efter derby
Brøndby-boss slår tilbage: Nytteløst at anke

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P