Allsvenskan

Store ændringer i Göteborg: Askou er spændt, ikke nervøs

Jens Bertel Askou tog mandag hul på sin anden sæson i IFK Göteborg. Det er første sæson, hvor danskeren er med begyndelsen, og efter flere år i den tunge ende af Allsvenskan har klubben sadlet om op i denne sæson, fortæller Askou.

Jens Bertel Askou på sidelinjen for IFK Göteborg
Foto: theatlanticcup.com
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Jens Bertel Askou overtog roret i IFK Göteborg sidste sommer.

Storklubben var godt i gang med sæsonen, da den 41-årige vestjyde kom til i juni. Og han fik lige akkurat styret Göteborg uden om en fatal nedrykning.

Efter flere sæsoner med forliste og uindfriede målsætninger har den ellers så hæderskronet klub udstukket en ny retning op til denne sæson, som startede mandag med et nederlag til Djurgården.

– Målsætningen for denne sæson har vi ikke udspecificeret i form af en placering. Vi har en virksomhedspan, der hedder, at vi inden for tre år skal nå en placering, der kan kvalificere os til Europa. Vi fokuserer nu på udviklingsmål, og det er ret nyt, udtaler Jens Bertel Askou til campo.dk.

Danskeren begrunder den nye tilgang med, at man ønsker for at holde et øget fokus på udvikling, for at det ikke skal være placeringen i tabellen undervejs, der afgør om skibet er på rette køl.

Det er ikke nogen speciel lukrativ aftale, AC Horsens har fået ved at sælge Jens Bethel Askou til IFK Göteborg - kun små 500.000 kroner.
Jens Bertel Askou blev købt fri af IFK Göteborg i juni. Han kom til fra AC Horsens. Foto: IFK Göteborg

– Vi skal ikke have et overdrevent fokus på tabellen på hele tiden. Det handler om at kigge på udvikling af spillet og holdet. Det er ikke sandsynligt, at vi i år kommer til at opfylde vores målsætning i vores virksomhedsplan. Så om vi bliver det ene nummer eller det andet nummer, det er ikke afgørende.

– De sidste mange år har vi alligevel meldt en målsætning ud om en placering som nummer tre – og vi er i gennemsnit havnet på tiendepladsen gennem de sidste syv år. Det sætter alle i en presset situation, som har gjort at udviklingen er stagneret.

Hellere at det hakker, fordi vi giver den gas, end man ikke mærker, at der er bump på vejen, fordi det kører langsomt

Jens Bertel Askou

Derfor arbejder man nu i IFK Göteborg med såkaldte Key Performance Indicators, også kendt som KPI’er, som klubben bruger som indikatorer for at måle, om udviklingen er på rette vej.

– De specifikke målsætninger holder vi internt, men det handler i grove træk om, at vi har nogle dele af spillet, som vi ønsker at blive bedre på. For eksempel i den offensive del, hvor vi vil komme frem til flere afslutninger i feltet og dybe gennembrud.

Den svære to’er

Modsat den hjemlige 3F Superliga så er Allsvenskan en helårsturnering, som starter i foråret og slutter i november. Jens Bertel Askou derfor overstået sin første vinteropstart, og her har der været tid til at udvikle spillet på banen.

– Vi har nu endnu mere flow i pasningsspillet, endnu mere tempo, flere dygtige boldspillere på holdet. Vi har flere spillere, der kan afgøre kampene, og forhåbentlig, vil det vise sig i løbet af sæsonen, fortæller den danske cheftræner.

Jens Bertel Askou på sidelinjen for IFK Göteborg
Jens Bertel Askou og IFK Göteborg spillede med i opstartsturneringen Atlantic Cup i februar. Foto: theatlanticcup.com

Göteborg har fået mange nye ansigter ind i både spillertrup og stab de seneste måneder. Senest i sidste uge, hvor førstemålmanden blev slemt skadet og derfor måtte erstattes.

Den store udskiftning skræmmer dog ikke Askou, som er fortrøstningsfuld.

– Jeg er ikke nervøs, jeg er spændt. Jeg synes, der er mange ting, der nu klikker bedre. Kæden kommer jo nok til at hakke lidt over en gang mellem, indtil alle tandhjulene sætter sig sammen. Men hellere at det hakker, fordi vi giver den gas, end man ikke mærker, at der er bump på vejen, fordi det kører langsomt.

– Så det er en mega spændende sæson, vi står overfor, og vi glæder os, slutter Askou.

Skjellerup skadet kort før debut: Det er super ærgerligt

I vinter var Jens Bertel og Göteborg på rov i Hobro, hvor man hentede den høje danske angriber Laurs Skjellerup. Desværre blev danskeren ramt af en skade tidligere på måneden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P