FC Midtjylland henter 18-årig nigerianer
FC Midtjylland oplyser tirsdag, at James Inyere Arinze tilslutter sig klubben fra FC Ebedei.
James Inyere Arinze kan fremover kalde sig for FC Midtjylland-spiller.
Således oplyser superligaklubben på sin hjemmeside tirsdag, at man har hentet den 18-årige nigerianer.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale, den nyslåede FCM’er er blevet udstyret med.
James Inyere Arinze kommer til FC Midtjylland fra samarbejdsklubben i Nigeria, FC Ebedei.
Det er ikke mere end to år siden, at James Inyere Arinze skiftede til FC Ebedei.
Dengang gjorde han sig i angrebet, men blev sidenhen rykket en tak ned på midtbanen i stedet.
Noget, der umiddelbart virker til at have givet pote for både spiller og klub.
– Det er godt set af trænerstaben i FC Ebedei, at vi her har at gøre med en midtbanespiller – og ikke en angriber. Den seneste tid har James bygget på sine defensive evner, og jo mere, han har vænnet sig til midtbanerollen, jo mere defensivt orienteret er han også blevet – uden at gå på kompromis med sit offensive mindset, siger Jonas Dal, som er ansvarlig for FCM’s samarbejde med FC Ebedei.
Tidligere midtbanespillere fra FC Ebedei tæller blandt andre defensive motorer såsom Frank Onyeka og Raphael Onyedika.
Det nyeste skud på stammen er dog ikke helt samme type.
– James har en stærk vision for spillet. Han er god med både højre og venstre fod, så han kan gå i flere retninger og fordele boldene i begge sider. Derudover har James en stor motor, og han kan løbe virkelig mange meter.
– Vi arbejder nu på, at han skal blive endnu bedre til at foretage de dybe løb for at strække forsvarsspillernes bagkæde, ligesom han har potentialet til at kunne lave endnu flere mål.
Mads Bech kostede for FCM: Fejl sker – pisse irriterendeFC Midtjylland mistede mandag førstepladsen i Superligaen.
Næste opgave for midtjyderne byder på et opgør ude mod AGF søndag.