Fire nye træneremner: Her er FC Barcelonas ønskeliste
Xavi stopper som cheftræner i FC Barcelona til sommer, og dermed er klubben på jagt efter en ny træner. Fire kandidater skulle lige nu være på ønskelisten i den catalanske storklub.
I FC Barcelona arbejder man i disse dage på at finde klubbens nye cheftræner.
Det skyldes, at klubbens nuværende cheftræner, Xavi, kort efter årsskiftet meldte ud, at han ikke fortsætter i klubben i den kommende sæson.
Arbejdet med at finde en ny cheftræner skrider frem i den catalanske storklub, og ifølge det spanske medie, Mundo Deportivo, har man nu kogt kandidatlisten ned til fire personer.
Den første kandidat er Xavi… Og ja, det lyder måske mærkeligt, men klubbens præsident, Joan Laporta, har selv været ude at sige, at han fortsat har et håb om, at Xavi fortsætter i stillingen.
Den næste på listen er den tidligere FC Barcelona-træner fra sæsonerne 2014 til 2017 og nuværende PSG-manager, Luis Enrique.
Luis Enrique er dog på nuværende tidspunkt på kontrakt i PSG frem til sommeren 2025, og selvom han skulle være klart nummer to på listen, så kan det muligvis få Barca-toppen til at bevæge sig ned til nummer tre på listen af økonomiske årsager.
Og på listens nummer tre finder man Hansi Flick. Den 59-årige tysker er fri på markedet, efter han stoppede som tysk landstræner i september 2023.
Tidligere har der været meldinger om, at Hansi Flick og Barca-præsident, Joan Laporta, har været i kontakt med henblik på en mulig aftale. Siden har der dog ikke været nyt at melde.
En fjerde mulighed, der også er bragt på bordet i FC Barcelona, er at hente en kandidat inde fra. Nærmere bestemt er der tale om Barca Atlétic-cheftræneren Rafael Marquez.
Nyt Barça-job til Xavi? – Tilbydes ny rolle i klubben