International Fodbold

Endrick om Chelsea-rygter: Regner meget i London

Det brasilianske stortalent Endrick blev lørdag aften matchvinder på Wembley. Til sommer skifter han til Real Madrid, men der var også interesse fra England.

Endrick fejrer sin scoring imod England på Wembley.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Endrick er efter alt at dømme et navn, som man kommer til at høre de næste mange år, hvis man går op i fodbold.

Lørdag aften blev han den eneste målscorer på Wembley, da Brasilien sejrede med 0-1 mod England.

Den blot 17-årige angriber er allerede blevet hapset af Real Madrid, som han skifter til fra Palmeiras til sommer.

Real Madrid var dog langt fra den eneste storklub, der viste interesse for Endrick.

Blandt andre ellers købestærke Chelsea blev også nævnt som en seriøs bejler i kampen om hans underskrift.

Endrick fortæller da også, at der var flere overvejelser i spil, da han skulle beslutte sig for en klub.

– Jeg var tiltrukket af Premier League, London som by og det faktum, at engelsk er det økonomisk dominerende sprog i verden.

– Og så er Chelsea selvfølgelig et stærkt brand, som har vundet Champions League to gange.

– Jeg blev også fortalt, at det regner meget i London, men det ville ikke have været et problem, for som min far plejede at sige, så har jeg altid godt kunne lide at spille i regnvejr.

– Men jeg gjorde det hele tiden klart for min agent, at min drøm er at spille for Real Madrid, siger Endrick ifølge The Athletic.

Lørdagens A-landskamp var den tredje af sin slags for den brasilianske teenager.

Det var dog hans første mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P