Bundesligaen

Transferjournalist: Kun én klub kan lokke Xabi Alonso væk

Liverpool, Real Madrid eller Bayern München. Alle vil have fingrene i Bayer Leverkusen-træneren Xabi Alonso. Men kun én klub kan lokke den 42-årige spanier væk fra Bayer Leverkusen.

Xabi Alonso på sidelinjen for Bayer Leverkusen i Bundesliga-kampen imod Freiburg.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

“Hvis han forlader Bayer Leverkusen denne sommer, så bliver det til fordel for FC Bayern München.”

Sådan lyder den klare melding om Xabi Alonso fra den normalt troværdige transferjournalist ved Sky Sports i Tyskland, Florian Plettenberg.

Plettenberg afblæser dermed alle forudgående rygter, der har sendt den nuværende Bayer Leverkusen-succestræner, Xabi Alonso, til klubber som Liverpool og Real Madrid.

Xabi Alonso på sidelinjen for Bayer Leverkusen i Bundesliga-kampen imod Freiburg.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Den nye destination for Xabi Alonso – hvis nogen – hedder FC Bayern München. Transferjournalisten har været i kontakt med sine kilder tæt på den tyske storklub, og her er der ingen tvivl.

– Mine kilder tæt på Bayern München fortæller, at de er meget selvsikre i forhold til at lande en aftale med Xabi Alonso. De presser på, men der er ingen forhandlinger på nuværende tidspunkt. Der har været nogle snakke, men ingen konkrete forhandlinger endnu. Det er svært for dem at få fat i ham, men Bayern er optimistiske, fortæller Florian Plettenberg og fortsætter:

– Hvis en som Uli Hoeneß – den helt store boss i Bayern München – bekræfter offentligt, at Xabi Alonso er en kandidat til jobbet, så betyder det, at man jagter ham med alt, man har. Klubber som Liverpool og Real Madrid er også meldt interesserede i Xabi Alonso, men vores klare oplysninger er, at hvis Xabi Alonso forlader Bayer Leverkusen denne sommer, så bliver det til fordel for FC Bayern München.

Cheftrænerjobbet i Bayer Leverkusen er det første af slagsen for Xabi Alonso, der tidligere har ageret ungdomstræner i Real Madrid og andenholdstræner i Real Sociedad.

Alonso overtog posten i Leverkusen så sent som i oktober 2022, og siden har det taget fart. I alt er det blevet til et pointsnit på 2,2 point pr. kamp i de 75 kampe, han har stået i spidsen for klubben.

Den 42-årige cheftræner og Bayer Leverkusen indtager i skrivende stund førstepladsen i Bundeligaen med hele 10 ned til Bayern München på andenpladsen. Alonso er fortsat på kontrakt i Bayer Leverkusen frem til sommeren 2026.

Officielt: 38-årig tysker ny cheftræner i Bundesligaklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P