3F Superligaen

Rösler om forventninger til AGF: Svært at leve op til lige nu

Forventningerne til AGF om både at skabe resultater og spille flot fodbold er vanskelige at efterkomme i øjeblikket, mener klubbens cheftræner Uwe Rösler.

AGF-cheftræner, Uwe Rösler, bliver interviewet i forbindelse med superligakamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Resultater og underholdende fodbold.

Det er, hvad der forventes af AGF, når De Hviie betræder landets fodboldbaner.

Efter sidste sæsons bronzemedaljer har forventningerne været endnu større til aarhusianerne i denne sæson. Det mener cheftræner Uwe Rösler, som samtidig anerkender, at det lige nu er svært at indfri de store forventninger.

Man kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid. Ikke desto mindre kan talemådens dobbelte ønske overføres til de forventninger, der er til AGF ovenpå sidste års bronzemedaljer.

Omverden forventer resultater af aarhusianerne samtidig med, at de skal komme i hus på underholdende vis. Men balancen mellem at spille flot fodbold og samtidig vinde point kan være vanskelig at ramme.

For os er det lige nu svært at leve op til de forventninger

Uwe Rösler

Som objektiv beskuer af AGF’s kampe i foråret kan man lidt skarpt koge præstationerne ned til to ting: gode resultater – men knapt så sprudlende spil.

Den betragtning er Uwe Rösler ofte blevet foreholdt efter aarhusianernes kampe i 2024 og især ovenpå AGF’s seneste to kampe mod Silkeborg IF og Hvidovre IF, som begge bød på sejre trods mindre godt spil af AGF.

AGF hev i seneste kamp en 1-0 sejr hjem mod Hvidovre på Ceres Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Man siger, vinderen altid har ret, men cheftræneren anerkender, at det i øjeblikket kniber med at efterkomme forventningerne på begge de nævnte parametre.

– Ovenpå sidste sæsons resultater er forventningerne til AGF blevet skruet højere op. Vi har solgt en masse gode spillere og fået nye ind. Vi har haft mange skader over hele denne sæson mere eller mindre. Så for os er det lige nu svært at leve op til de forventninger, siger han til campo.dk og fortsætter:

– Især i forhold til den måde, som folk gerne vil have, vi skal se ud på banen – ikke i forhold til pointene, for der er vi, hvor vi skal være og bedre end sidste sæson. Men det er vanskeligt, når vi mangler fire eller fem spillere fra vores ideelle startopstilling på grund af skader, og jeg er nødt til at give mine spillere stor ros for, at vi alligevel formår at skabe resultater.

Det værste er, når vi ikke er helt i sync som hold

Uwe Rösler

Klarheden skal styrkes

AGF møder i næste kamp FC Nordsjælland ude i første semifinaleopgør i Oddset Pokalen den 29. marts, og få dage efter skal holdet op mod Silkeborg IF ude i Mesterskabsspillet den 1. april.

Begge kampe spilles ude på kunstgræs, og derfor trænes der under landskampspausen intenst på Fredensvang for at forberede holdet på de to modstandere og det anderledes underlag i Farum og Silkeborg.

Uwe Rösler under AGF’s træning på Fredensvang forud for første opgør mod FC Nordsjælland i pokalsemifinalen. Foto: Tobias Thomasen.

– Når vi går ind til de kommende kampe, er det nødvendigt, at alle spillerne er samlet om, hvordan vi fodboldmæssigt og mentalt gør tingene. Det værste er, når vi ikke er helt i sync som hold, og jeg føler, at vi i øjeblikket er et sted midt imellem.

– Så vi er nødt til at forstærke klarheden i, hvordan vi går ind til de kommende to kampe på kunstgræs. Når vi får det sammenhold og den klarhed, og vi forhåbentlig får valgt de rette trupper til kampene, giver vi os de bedste muligheder.

Rösler om AGF’s to ansigter i foråret: Det er en udfordring

AGF’s første opgør i Pokalens semifinale ude mod FC Nordsjælland spilles som nævnt fredag den 29. marts med kick off klokken 16.30. Du kan se kampen i TV på DR2.

AGF’s uheldige Hvidt er fuldt ud tilbage: Sindssygt dejligt!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P