Herrelandsholdet

Hjulmand valgte Rasmussen over ‘Zanka’: Kendt ham længe

Landstræner Kasper Hjulmand valgte at udtage Brøndby IF’s Jacob Rasmussen fremfor Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, der ellers har været med mange gange før.

Brøndby IF's Jacob Rasmussen jubler sammen emd sine holdkammerater.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tidligere mandag kunne DBU oplyse, at Brøndby IF’s Jacob Rasmussen er blevet udtaget til det danske A-landshold for første gang.

Udtagelsen sker på bekostning af en skadet Andreas Christensen, der søndag udgik under opvarmningen til opgøret mellem FC Barcelona og Atletico Madrid.

Senere mandag har landstræner Kasper Hjulmand nu sat ord på nogle af årsagerne bag udtagelsen af Brøndby-stopperen.

Her kommer han blandt andet ind på, at man også kunne have udtaget Brentford-forsvareren Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, men at man har altså valgt at gå i en anden retning.

– Vi får muligheden for at se en, som vi ikke har set før. En ung spiller, som vi får set på det her niveau, sammen med de andre. 

– Jeg kunne også godt have taget Zanka ind. Zanka ville være en plug-and-play-spiller, som jeg stoler meget på. 

– Men i det her tilfælde har jeg valgt at tage en yngre version, for ligesom at se det an sammen med de andre, siger Kasper Hjulmand.

Den danske landstræner siger selv, at der er tale om en spiller, som “vi ikke har set før”. Det er dog i konteksten af A-landsholdsfodbold, for Jacob Rasmussen er så absolut ikke nogen ubekendt spiller for Kasper Hjulmand.

– Jacob [Rasmussen] har vi jo kendt længe, og han har været en del af alle vores U-landshold. Jeg så ham også som ungdomsspiller, da han var i Schalke, der i 2014/15 stykker.

– Han er en dygtig midtstopper, der også var god for vores U21-hold – og så er han venstrebenet, som vi ikke har så mange af.

– Han har prøvet en hel del ting og er nu landet i Brøndby, og det ser ud som om, synes jeg, at pausen har gjort ham stærkere. Han kom jo også uden en rigtig preseason i efteråret, så nu synes jeg, at den her opstart har været god for ham. Han ser endnu stærkere ud.

– Han er jo en rolig spiller på bolden, har gode afleveringer, har et super godt blik for spillet. Så en ung spiller, som er i gang med en god udvikling, som er ambitiøs, som vi kender rigtig godt, har et venstreben, har gode afleveringer rundt om banen og har en god personlighed, lyder det fra landstræneren.

Hjulmand: Ex-Brøndbykeeper starter mod Færøerne

Jacob Rasmussen blev i sommer hentet til Brøndby IF fra italienske Fiorentina.

Her er han siden blev en vaskeægte profil, og han har ofte høstet store roser fra landets eksperter for særligt sine evner på bolden.

Han kan få sin A-landsholdsdebut mod enten Schweiz lørdag eller mod Færøerne tre dage senere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P