Medie: Club Brugge fyrer norsk cheftræner
Flere belgiske medier melder søndag aften, at norske Ronny Deila er færdig som cheftræner i den belgiske traditionsklub Club Brugge.
Philip Zinckernagel, Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen skal have ny træner.
Sådan lyder meldingen fra blandt andre belgiske Het Nieuwsblad, der søndag aften kan berette, at Club Brugge-bestyrelsen har valgt at fyre den 48-årige nordmand.
Deila overtog roret i Brügge-klubben fra Rik De Mil 1. juli sidste år, efter De Mil havde overtaget for Scott Parker så sent som i marts.
Ifølge flere belgiske medier står det sågar allerede fast, at det bliver Nick Hayen, der overtager jobbet midlertidigt resten af sæsonen.
Hayen er lige nu cheftræner for Club NXT, der er Club Brugges ungdomsakademi og spiller i den næstbedste belgiske række.
Club Brugge tabte søndag 2-1 til upåagtede St. Truiden, og det nederlag betyder stort set, at chancen for at vinde det belgiske mesterskab er væk for danskerklubben.
Club Brugge lukker grundspillet med nederlagDeila har tidligere været cheftræner i klubber som skotske Celtic, New York City, Standard Liège samt norske Strømsgodset og Vålerenga.
Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri er Deila endnu ikke selv blev informeret om beslutningen, som Club Brugge ventes at kommunikere ud indenfor de kommende 24-48 timer.