
Her er Champions League-kvartfinalisterne
Sent onsdag aften sneg Atlético Madrid sig med videre til kvartfinalen af Champions League – se alle kvartfinalisterne lige her.

Sent onsdag aften blev den sidste Champions League-kvartfinalist fundet.
Atlético Madrid og Inter spillede 120 minutters fodbold, som blev efterfulgt af en straffesparkskonkurrence.
Her lykkedes det Atlético Madrid at sejre, da Jan Oblak lurede to af Inters straffesparksskytter, hvorefter Lautaro Martinez brændte det afgørende.
Se resten af kvartfinalisterne lige her.
Manchester City slog FCK ud til trods for et drømmemål fra Elyounoussi.

Real Madrid kæmpede sig forbi RB Leipzig, hvor Vinicius var snublende tæt på at få rødt kort.

Der var ingen slinger i valsen da Kylian Mbappé sænkede Real Sociedad-skuden og skød PSG videre.

Bayern München kom tilbage til trods for nederlaget i Rom mod Gustav Isaksen og Lazio.

Jesper Lindstrøm og Napoli kunne ikke hamle op med FC Barcelona i Spanien.

Arsenal og Porto afviklede den første Champions League-straffesparkskonkurrence siden finalen i 2015/2016-sæsonen, da Real Madrid vandt over ærkerivalerne fra Atlético.
Det lykkedes Arsenal at vinde straffesparkskonkurrencen takket være sublim indsats fra David Raya.

Borussia Dortmund ekspederede PSV ud til trods for en svær anden halvleg, hvor hollænderne bød sig til.

Sent onsdag aften bookede Atlético Madrid også sin kvartfinale-billet efter straffesparkskonkurrencen imod Inter.

Fredag den 15. marts trækkes der lod om, hvem der møder hvem i kvartfinalen af Champions League.