Bah, Tengstedt og Benfica sender Diomandes Rangers ud
Der skulle en VAR-gennemgang på mere end to minutter til, før Benficas scoring på Ibrox fik lov at stå, og dermed booker portugiserne en plads i Europa Leagues kvartfinaler.
Det var i bogstaveligste forstand de mindste marginaler, der kom i spil.
Benfica spillede sig torsdag aften videre til Europa Leagues kvartfinaler med en 0-1-sejr på Ibrox i Glasgow, hvor Rangers blev ekspederet ud af turneringen.
Målet faldt efter 66 minutters spil, da Angel di Maria i en kontra sendte Rafa Silva alene igennem med Jack Butland i Rangers-målet. Silva udnyttede sikkert, men linjedommeren hævede sit flad.
Den 30-årige portugiser var uden tvivl den spiller, der var tættest på Butlands mål, da hovedstødsafleveringen fra Di Maria faldt, men den langsomme gengivelse viste, at Silva ikke nødvendigvis havde forladt egen banehalvdel.
Efter en mere end almindelig lang VAR-gennemgang fik dommer Ivan Kružliak meldingen fra VAR-vognen, der bad ham omgøre linjedommerens dom og i stedet dømme mål.
Diomande-assist i Rangers deler mod Bah og BenficaEfter 2-2 i det første opgør på Estádio da Luz i Lissabon var en snæver 0-1-føring i Skotland nok for Benfica, der nu er blandt de sidste otte hold i Europa League.
Mens landsholdsaktuelle Alexander Bah spillede hele kampen for Benfica, så kom Casper Tengstedt for første gang i fire kampe på banen, da han blev indskiftet ved pausen.
Den tidligere FCN-profil Mohamed Diomande spillede de første 86 minutter for skotterne.