Æresdivisionen

Medie: Storklub drømmer om Erik ten Hag

Erik ten Hags fremtid i Manchester United har været omdiskuteret. Nu skulle Ajax være på banen og åbne døren for et muligt Ten Hag-comeback til klubben.

Ajax drømmer om at hente Erik ten Hag tilbage til klubben
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det har været alt andet end en mindeværdig sæson for den hollandske storklub, Ajax.

Klubben har sæson efter sæson været garant for en placering i den absolutte top i den bedste hollandske række, men en uvant dårlig start på sæsonen betyder, at klubben i skrivende stund blot placerer sig på en femteplads – hele 29 point efter førerholdet fra PSV.

En mand, der tidligere har haft godt med succes i den hollandske storklub, er den nuværende Manchester United-manager, Erik ten Hag. Ten Hags fremtid i United har dog været til diskussion i nogen tid, og derfor skulle Ajax nu åbne døren på klem for et muligt comeback i den hollandske hovedstad.

The Mirror skriver således, at Erik ten Hag skulle være blandt kandidaterne på trænerønskelisten hos hollænderne.

Foruden Erik ten Hag skulle den nuværende Liverpool-assistent, Pepijn Lijnders, også være blandt topkandidaterne.

Det fremgår, at Pepijn Lijnders skulle være det mest realistiske bud på en kandidat, der kan overtage efter den midlertidige træner i klubben, John van’t Schip. Men skulle muligheden byde sig, ville Erik ten Hag få buddet.

Om Erik ten Hag fortsætter i Manchester United må tiden vise. Ifølge mediet vil United-bossen, Sir Jim Ratcliffe, træffe en endelig beslutning om Ten Hags fremtid til sommer.

Erik ten Hag overtog managerposten i Manchester United i sommeren 2022, og her har han i alt noteret sig for 101 kampe i spidsen for klubben. Samlet set er det blevet til et pointsnit på 1,95 point per kamp.

Fra 2017 til 2022 stod Ten Hag i spidsen for Ajax. Her noterede han sig for 215 kampe som manager og et pointsnit på 2,34.

Den nuværende kontrakt mellem Manchester United og Erik ten Hag står til at udløbe i sommeren 2025.

Medie: Ung komet kan blive Uniteds nye lønkonge

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P