Premier League

‘Monsterkontrakt’: City-profil bliver blandt de bedst betalte

Han har præsteret stort for Manchester City i denne sæson, og nu ser det ud til at udmunde sig i en kontraktforlængelse af de helt store.

Phil Foden får ny 'Monsterkontrakt' i Manchester City
Foto: REUTERS/Marcelo Del Pozo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han underskrev en kontraktforlængelse så sent som i 2022, men nu skal der forhandles på ny.

Manchester Citys Phil Foden har været blændende på det seneste. Og selvom den nuværende kontrakt mellem parterne løber frem til sommeren 2027, så skulle der nu starte forhandlinger om en ny kontrakt.

Sådan lyder meldingen i Football Insider, der samtidig kan fortælle, at der skulle være tale om en ‘monsterkontrakt’, der vil gøre Phil Foden til én af de bedst betalte spillere i Manchester Citys fold.

Den 23-årige offensivspiller skulle på nuværende tidspunkt modtage i omegnen af 200.000 pund om ugen – svarende til omkring 1,8 millioner danske kroner.

Men skal Phil Foden op og ramme samme lønramme som profilerne, Kevin De Bruyne og Erling Haaland, der skulle være højdespringerne hos Pep Guardiolas tropper, så skal der i den grad punges ud.

Ifølge TeamTALK’s lønoplysninger lyder ‘monsterkontrakten’, som Football Insider ynder at kalde den, angiveligt på et sted mellem 375.000 og 400.000 pund om ugen, hvilket svarer til mellem 3,3 og 3,5 millioner danske kroner.

Phil Foden har i denne sæson bidraget med 18 mål og 10 assists i 40 kampe på tværs af alle turneringer.

Foden har spillet i Manchester City hele karrieren, og trods sin unge alder har han allerede spillet 257 kampe for klubben, mens det også er blevet til 31 landskamp for England.

Manchester City og Phil Foden spiller søndag eftermiddag mod Liverpool i et sandt topbrag i Premier League. Kampen fløjtes op klokken 16:45 og kan følges direkte på See og Viaplay.

En anden brandvarm spiller i Premier League er danske Rasmus Højlund, som dog er skadet for tiden. Det har mundet ud i en flot hæder, som Højlund har modtaget som den første dansker i historien. Læs mere om Højlund flotte hæder her.

Officielt: Netflix-dokumentar om Citys treble-sæson

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P