AGF’s Gift Links har lagt på: Nyder de fysiske dueller
Gift Links er muligvis blot 170 centimeter høj og fylder ikke meget i landskabet sammenlignet med andre superligaspillere. Men trods sin størrelse kan den 25-årige sydafrikaner godt skubbe fra sig og er vild med de fysiske dueller. En kvalitet, som, han mener, måske er lidt overset i andres vurdering af ham.
Gift Links fylder måske ikke så meget i højde og drøjde.
Men AGF’s wingback har trænet sin krop stærk, så han kan hamle op med fysikken i Superligaen.
Og selvom sydafrikaneren egentlig kom til Aarhus som en offensiv wing, kan han lide de fysiske nærkampe i defensiven og trækker sig ikke, når det gør ondt.
– Da jeg ankom til Danmark og kiggede på Superligaen, kunne jeg se, det var en fysisk liga med store og stærke spillere.
– Jeg er sådan en lille bitte fyr, så jeg tænkte: Kan jeg være med i toppen? Kan jeg konkurrere med de her gutter? Og jeg kom frem til, at det kan jeg selvfølgelig godt, siger Gift Links til Campo efter træningen på Fredensvang.
Vejen fra udgangspunktet i 2019, hvor Gift Links kom til AGF, til den spiller, sydafrikaneren er i dag, er han ikke kommet sovende til. Og sliddet har givet pote.
– Klubben har naturligvis hjulpet mig meget med at få mig i træningslokalet og gøre mig stærkere generelt, siger Links og fortsætter om udbyttet:
– Jeg har en lille krop, men jeg er ikke bange for at gå ind nærkampe. For min krop er stærk, selvom den er lille. Så de fysiske dueller er noget af det, jeg nyder mest, fordi jeg ikke vil trække mig. Det er måske én af de ting, som folk ikke helt lægger mærke til ved mig som spiller.
AGF-keeper om voldsomt sammenstød: Jeg er ret heldigGift Links og resten af AGF-spillerne skal søndag en tur til Søhøjlandet, hvor Silkeborg IF tager imod på JYSK Park.
Der er kickoff klokken 14.00, og du kan se kampen på TV på TV3 Sport og Viaplay.
AGF’s schweizerkniv nyder sin rolle: Men jeg ser mig som wing