Premier League

Howe bekræfter: Klubkaptajn har forlænget i Newcastle

Eddie Howe har fredag bekræftet, at klubben har udløst en forlængelse i Jamaal Lascelles kontrakt.

Jamal Lascelles har fået sin kontrakt i Newcastle forlænget med ét år.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Klubkaptajnen bliver i yderligere en sæson.

Jamaal Lascelles er langt fra første mand på holdkortet i Newcastle, men han er ikke desto mindre en vigtig mand.

Så vigtig at klubben nu har udløst en forlængelse i hans kontrakt, så han også er Newcastle-spiller i den kommende sæson.

Det bekræfter Newcastle-manager Eddie Howe på fredagens pressemøde.

Forlængelsen kommer kort efter, at rygter i januar sendte Lascelles til tyrkiske Besiktas.

– Jeg håber, han er her næste år. Han har gjort det fantastisk godt som leder og anfører for gruppen. Hans spil har virkelig udviklet sig, og han har spillet en vigtig del i sæsonen, og når han har spillet, har han været forrygende.

– Selvfølgelig er der god konkurrence på pladserne, når alle er fit. I forhold til hans kontraktsituation, så har han kontrakt til næste år, lyder det fra Eddie Howe.

Jamaal Lascelles har spillet 15 af Newcastles 27 kampe i Premier League i denne sæson.

Klubkaptajnen spillede fem af Newcastles seks kampe i Champions League, hvor englænderne sluttede sidst i gruppen med AC Milan, PSG og Dortmund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P