Arteta er månedens manager i Premier League
Mens Rasmus Højlund er løbet med prisen for spillerne, så tager Arsenal-manager Mikel Arteta sig af prisen for månedens manager i Premier League for februar.
Det kunne næsten ikke være anderledes.
Godt nok var Mikel Arteta i et ganske stærkt felt af nominerede, men det er den spanske Arsenal-manager, der er løbet med titlen som månedens manager i Premier League for februar.
Arsenal spillede i februar fire kampe i Premier League, og de vandt alle fire.
Stort.
Arsenal lagde ud med en 3-1-sejr over Liverpool, dernæst blev det til en 0-6-sejr over West Ham, inden Burnley hjemme tabte 0-5. Måneden blev rundet af med en 4-1-sejr over Newcastle.
Dermed gik Arsenal altså ud af februar med 12 point og en målscore på 18-2.
Første dansker nogensinde: Fornem PL-hæder til HøjlundManchester Citys Pep Guardiola og Manchester Uniteds Erik ten Hag var de to andre trænere, der var nomineret til titlen.
Med titlen rykker Mikel Arteta ind i top-otte over Premier League-managere med flest kåringer som månedens manager.
Det er en ganske imponerende statisk for den 41-årige spanier, der kun har været manager siden december 2019. Arteta har ‘kun’ stået i spidsen for Arsenal i 160 Premier League-kampe, men fortsætter han som hidtil, kan han inden længe se sig inkluderet i top-tre.
Liste over flest titler som månedens manager i Premeir League:
1. Sir Alex Ferguson (810 kampe) – 27 titler
2. Arsene Wenger (828 kampe) – 15 titler
3. Pep Guardiola (293 kampe) – 11 titler
4. David Moyes (686 kampe) – 10 titler
4. Jürgen Klopp (323 kampe – 10 titler
6. Martin O’Neill (359 kampe) – 8 titler
6. Harry Redknapp (641 kampe) – 8 titler
8. Rafa Benitez (359 kampe) – 7 titler
8. Mikel Arteta (160 kampe) – 7 titler
Mikel Arteta er den femte manager til at vinde prisen i denne sæson, efter Tottenhams Ange Postecoglou tog sig af prisen i både august, september og oktober. Siden vandt Erik ten Hag i november, Unai Emery i december, og senest vandt Jürgen Klopp i januar.