Premier League

Solskjaer afslører: Kunne have købt Haaland for en slik

Ole Gunnar Solskjaer forsøgte både før og under sin tid som manager i Manchester United at hente landsmanden Erlin Haaland, men klubben afviste.

Ole Gunnar Solskjaer og Manchester United kunne have købt Erling Haaland for 20 millioner euro.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mon ikke det er en af de ting, de for alvor ærgrer sig over i Manchester United.

Den engelske storklub havde alle kort på hånden i forhånd til at hente norske Erling Haaland, men af flere omgange missede de muligheden.

Inden den norske verdensstjerne røg til først Dortmund og siden rivalerne fra Manchester City, kunne Manchester United have købt ham for et – i moderne fodbold – nærmest latterligt lavt beløb.

Det afslører klubbens tidligere manager, Ole Gunnar Solskjaer, i programmet The Overlap med blandt andre Roy Keane, Jamie Carragher, Gary Neville og Ian Wright.

Allerede i sin tid som Molde-træner forsøgte Solskjaer at overbevise Manchester United om at hente Haaland, der dengang spillede for Solskjaer i den norske klub.

– Jeg havde ham I næsten to sæsoner i Molde. Sommeren inden jeg kom hertil (Manchester, red.), ringede jeg til Manchester United og sagde; ”I er nødt til at skrive kontrakt med den her dreng. Han bliver topklassse”. Det var i juni-juli 2018. De sagde: ”nej nej, vi har rapporter nok”.

Haalands misser tegner et billede: Tæt på negativ rekord

– Så blev jeg midlertidig manager, og Molde havde solgt ham til RB Salzburg, og jeg sagde straks til klubben: ”køb ham”, for han spillede slet ikke for Salzburg de første to-tre måneder. Køb ham nu, for vi vidste, at han havde en frikøbsklausul, og ingen andre ville på det tidspunkt have betalt den slags penge, lyder det fra Solskjaer, som straks bliver spurgt til prisen af Ian Wright, hvortil han svarer:

– 20 millioner euro.

Manchester United kunne altså have hentet Haaland for rundt regnet 150 millioner kroner.

Det var dog ikke klubbens eneste mulighed, for også efter Haaland var skiftet til Dortmund, havde Manchester United muligheden for at hente ham, da han havde en frikøbsklausul på 60 millioner euro.

Heller ikke tredje gang lyttede klubben til sin daværende manager, og i stedet havnede Haaland som bekendt i Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P