LaLiga bekræfter: Fastholder karantæne til Bellingham
Real Madrid kan se frem til at spille uden Jude Bellingham, efter englænderen i overtiden af kampen mod Valencia fik rødt kort.
Real Madrid må klare sig uden sin topscorer.
Mesterskabsfavoritterne fra den spanske hovedstad kan se frem til at måtte undvære Jude Bellingham i sine to kommende ligakampe mod henholdsvis Celta Vigo og Osasuna.
Det skriver AS onsdag.
Den spanske avis beretter, at den spanske ligas konkurrencekomité mødes hver onsdag for at drøfter eventuelle klager, og denne gang har komitéen besluttet ikke at lytte til Real Madrid.
Jude Bellingham fik et direkte rødt kort efter Real Madrids 2-2-kamp mod Valencia i weekenden, hvor den engelske landsholdsspiller scorede efter dommerens slutfløjt.
Den kontroversielle situation skulle angiveligt have fået Bellingham til at ytre “It’s a fucking goal”, og det er altså blandt andet den sætning, der nu koster ham to dage i skyggen.
Ancelotti om Bellingham: Minder mig om ZidaneReal Madrid havde ellers protesteret mod det røde kort med et argument om, at sætningen ikke var rettet mod dommeren men derimod blot en protest i et ophedet øjeblik. Den forklaring kunne dog ikke overbevise LaLigas konkurrencekomité, der altså fastholder minimumskarantænen på to dage.
Dommer Gil Manzano noterede en times efter kampen, at Bellingham henvendte sig til ham på en måde, han ikke kunne acceptere.
– Jude Bellingham blev udvist af følgende årsag: Efter kampen, og mens han stadig var på banen, kom han løbende over til mig på en aggresiv måde og råbte gentagende gange; “it’s a fucking goal,” lød det fra dommeren.
Jude Bellingham har fået en forrygende start på sin karriere i Real Madrid, hvor han efter skiftet fra Dortmund i sommer har noteret sig for 16 scoringer i LaLiga. Det gør ham ikke alene til Real Madrids topscorer i ligaen, men også til ligaens samlede topscorer.
Karantænen har ingen indvirkning i Champions League, og Jude Bellingham kan derfor spille returopgøret mod tyske RB Leipzig i aften. Real Madrid går ind til aftenens hjemmekamp med en 0-1-sejr fra det første opgør.