3F Superligaen

Lyngby Boldklub forlænger med midtbanespiller

Lyngby Boldklub oplyser tirsdag, at man har forlænget aftalen med Casper ‘Dani’ Winther.

Lyngby Boldklub har forlænget aftalen med Casper Winther.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Casper ‘Dani’ Winther og Lyngby Boldklub kommer til at danne par flere år ud i fremtiden.

Således oplyser den kongeblå superligaklub tirsdag, at man har forlænget aftalen med midtbanespilleren.

Den nye kontrakt strækker sig frem til sommeren 2027.

Casper Winther har været en del af førsteholdstruppen i Lyngby siden sommeren 2021.

Samtidig er den 21-årige Lyngby-dreng, der har fået sin fodboldopdragelse i klubben, også allerede en del af anførergruppen.

Selv er han da også ganske begejstret for den nye aftale.

– Lyngby Boldklub er en helt speciel klub for mig. Jeg er her fra lokalområdet, og det er i Lyngby Boldklub, at jeg har fået min fodboldopdragelse. For mig er det en stor ære, hver gang jeg trækker den kongeblå trøje over hovedet, og jeg er stolt over, at jeg nu kan fortsætte min udvikling her.

– Jeg er stolt over, at jeg allerede har fået lov til at bære anførerbindet nogle gange, og jeg forsøger også at tage ansvar både på og udenfor banen. Det er område, som jeg hele tiden arbejder på at blive endnu stærkere omkring, og jeg har nogle meget erfarne folk omkring mig i truppen, som jeg stadig kan lære meget af, siger han til klubbens egen hjemmeside.

Casper Winther og resten af Lyngby Boldklub skal i aktion igen næste gang søndag hjemme mod Hvidovre IF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P