Lodtrækning til EL: Sparta brager sammen med Liverpool
Fredag blev holdene til næste runde af Europa League fundet, og Brian Priske og Sparta Prag skal op mod giganterne fra Liverpool.
Der blev fredag trukket lod til den kommende runde af Europa League, og der venter nogle særdeles spændende opgør i næste runde.
Ikke mindst for Sparta Prag og Brian Priske, der som det første hold kom op ad bowlen og trak Liverpool FC.
Hold som Liverpool, West Ham, Brighton og Leverkusen var seedede hold ved lodtrækningen, der foregik på UEFA’s hovedkontor i Nyon, mens storholdene AS Roma, AC Milan og Benfica var useedede.
To hold fra samme land kunne ikke trække hinanden, og den samlede plan for næste runde kan ses herunder.
Lodtrækning til næste runde af Europa League:
- Sparta Prag – Liverpool FC
- Olympique de Marseille – Villarreal CF
- AS Roma – Brighton & Hove Albion FC
- SL Benfica – Rangers FC
- SC Freiburg – West Ham United
- Sporting Clube de Portugal – Atalanta
- AC Milan – Slavia Prag
- Qarabağ FK – Bayer 04 Leverkusen
De næste runder af Europa League spilles 7. og 14. marts.
Fredag trækkes der også lod til UEFA Conference League.