Conference League

Conference League: Danskermøde mellem Molde og Brugge

Der blev fredag trukket lod til Conference League i UEFA’s hovedkvarter, og der bliver et vaskeægte danskermøde i næste runde.

Andreas Skov Olsen skal forsøge at snyde et par landsmænd i næste runde af Conference League
Kurt Desplenter/AFP/Ritzau Scanpix

Fredag blev der trukket lod til næste runde af Conference League, og blandt andet i kampen mellem Molde og Club Brugge vil flere danskere krydse klinger.

I Molde spiller Anders Hagelskjær og Valdemar Lund i forsvaret, og de kommer blandt andet til at stå overfor Andreas Skov Olesen og Casper Nielsen fra belgiske Club Brugge.

Også Mika Biereth og William Bøving i Sturm Graz får en spændende udfordring, når de møder franske Lille. Førstnævnte scorede så sent som torsdag aften, da Sturm Graz vandt med 1-0 over Slovan Bratislava.

Finalen til Conference League bliver spillet i Athen på AEK’s hjemmebane. Kampen fløjtes op den 29. maj.

Se lodtrækningen til Conference League:

  • Servette – Viktoria Plzeň
  • AFC Ajax – Aston Villa FC
  • Molde FK – Club Brugge
  • Royale Union Saint-Gilloise – Fenerbahçe
  • Dinamo Zagreb- PAOK
  • Sturm Graz – LOSC Lille
  • Maccabi Haifa FC – ACF Fiorentina
  • Olympiakos FC – Maccabi Tel Aviv

Næste runde af UEFA Conference League spilles henholdsvis 7. og 14. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P