3F Superligaen

Undgår karantæne: AGF-profils advarsel annulleres

Mikael Andersons gule kort mod Vejle er annulleret, efter at AGF havde appelleret advarslen. Dermed er AGF-profilen ude af karantæne og valgbar til søndagens kamp mod FC Midtjylland.

AGFs Mikael Anderson i kamp med Vejles Stefan Velkov under superligakampen mellem Vejle Boldklub og AGF på Vejle Stadion mandag den 19. februar 2024.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Uwe Rösler var ikke tilfreds med Vejles Raul Albentosa efter kampen i mandags.

Her faldt spanieren til græsset efter en duel med AGF’s Mikael Anderson, som endte med at koste islændingen en advarsel.

Dermed var AGF-spilleren i karantæne og ude af opgøret søndag mod FC Midtjylland. Men aarhusianerne har efterfølgende appelleret kendelsen.

Og nu har de fået medhold.

Uwe Rösler fortalte i interviewet efter mandagens kamp mod Vejle, at AGF havde tænkt sig at appellere dommen, og det gjorde de klogt i.

AGF skriver nemlig torsdag formiddag på det sociale medie X, at man har fået medhold i appelsagen. Derfor er Anderson ikke i karantæne til søndagens storkamp mod hans tidligere klub FC Midtjylland.

Anderson har været en stor profil i det aarhusianske gennem flere år, og i vinterens transfervindue var der rift om den 25-årige offensivspiller – og det var noget, der påvirkede ham. Læs den historie her.

Transfersnak påvirkede AGF’s Anderson: Det var kaotisk

Kampen mod FC Midtjylland fløjtes op klokken 18 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

| Ceres Park & Arena | 25 feb 202418.00
AGF
AGF
u v v t u
2 : 3
Slut
FC Midtjylland
FC Midtjylland
v v v v t
Patrick Mortensen
9′
Patrick Mortensen
76′
G. Cho
45’+4′
H. Lee
48′
Charles
90’+6′

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P