Neestrup ser frem: SIF-kampen lever sit eget liv
De forsvarende danmarksmestre åbner forårssæsonen i Superligaen med en udekamp på kunstgræsset i Silkeborg søndag.
Det bliver Pelle mod Magnus og Silkeborg mod F.C. København.
De to superligaklubber åbner forårssæsonen med et brødreopgør, når Magnus Mattsson og F.C. København gæster Silkeborg søndag.
Mens der for hjemmeholdets vedkommende er tale om årets første betydende kamp, så spillede F.C. København tirsdag sin første betydende kamp, da mestrene tabte 1-3 hjemme til Manchester City i Champions League.
Netop kampen mod de engelske treble-vindere kan vise sig at få betydning for kampen søndag, vurderer cheftræner Jacob Neestrup.
– Jeg tror, at det i forhold til Superligaen er godt, at vi havde City-kampen først, for nu er vi i gang. Det skal vi forsøge at drage nytte af, men vi ved godt, at det er to forskellige turneringer på forskellige underlag, og den i Silkeborg lever også sit eget liv, siger Jacob Neestrup.
Suveræne Manchester City tager første stik mod FCKSilkeborg og F.C. København har allerede mødt hinanden tre gange i indeværende sæson, og her er det faktisk jyderne der har haft ovehrånden.
Silkeborg vandt nemlig sæsonens første superligamøde mellem de to hold, da Pelle Mattsson, Alexander Lind og Callum McCowatt stod for gæsternes mål i 1-3-sejren i Parken sidst i august.
Efterfølgende blev det i december til endnu en jysk sejr i Parken, McCowatt og Anders Klynge scorede i 0-2-sejren i første opgør af pokalturneringens kvartfinale. En efterfølgende 1-2-sejr i Silkeborg var ikke nok for F.C. København til at gå videre i Oddset Pokalen.