Sturm Graz drømmer om dansker: Arsenal var stædige!
Selvom Sturm Graz ikke har sikret sig en købsoption på danske Mika Biereth, så drømmer østrigerne alligevel om at tilknytte angriberen permanent, når lejeaftalen med Arsenal udløber.
Han har fået en enkelt Premier League-kamp på bænken.
Læg dertil en FA Cup-kamp samt to Carabao Cup-kampe.
Mika Biereth har stadig sin officielle debut for Arsenal til gode, og den engelskfødte danske angriber har siden ankomsten til klubben i sommeren 2021 været udlejet til hollandske Waalwijk og skotske Motherwell.
I januar blev han kaldt hjem for lejeopholdet i Skotland for i stedet at blive sendt til østrigske Sturm Graz, og her forsøgte de i januar at få inkluderet en købsoption i aftalen med Arsenal – dog uden held.
– Nej der er ikke nogen købsoption, men det betyder ikke, at der ikke er muligheder, men Arsenal var meget stædige omkring det.
– I sidste ende så de, at vi tidligere har udviklet spillere godt. Derfor ønskede de ikke at tage nogen risiko, forklarer Sturm Graz’ sportsdirektør Andreas Schiker til østrigske Sky Sports.
Pointdeler i østrigsk topbrag – fem danskere i spilHos det østrigske tophold gjorde Mika Biereth sig straks fra start bemærket, da han scorede i sin debut, da Sturm Graz slog Austria Wien ud af den østrigske pokalturnerings kvartfinale.
Fredag aften startede Biereth inde, da Sturm Graz fik 1-1 i udekampen mod Red Bull Salzburg, der i denne sæson jagter klubbens 11. østrigske mesterskab på stribe.
Biereth og Sturm Graz, der også har den tidligere F.C. København-spiller William Bøving i truppen, er dog langt fra hægtet af i mesterskabskampen. Efter fredagens pointdeling har Sturm Graz fortsat blot to point op til Red Bull-klubben fra Salzburg.