PSG-præsident vækker opsigt: Forlader hjemmebanen
Præsidenten i Paris Saint-German, Nasser Al-Khelaifi, fortalte torsdag, at den franske storklubs tid på Parc des Princes er forbi. Det skriver franske L’Equipe.
PSG har netop fejret 50 års jubilæum på Parc des Princes.
I 1973 spillede pariserholdet for første gang på stadionet i det 16. arrondissement, og lige siden har de to hængt sammen. Men det slutter nu.
De qatariske ejere, anført af præsident Nasser al-Khelaifi, har i otte år ønsket at købe Parc des Princes af bystyret i Paris, men i januar kom svaret endeligt.
Stadionet var ikke til salg.
Derfor trækker PSG nu stikket. Det meddelte PSG-præsidenten i kølvandet på UEFAs kongres tidligere torsdag.
– Det er nemmere for os nu, hvor vi ved, hvad vi vil. Det er slut for os, udtaler præsidenten ifølge franske L’Equipe.
UEFA-præsident chokerer: Stiller ikke op i genvalgAvisen skriver, at præsidenten ønsker at øge presset på styret i Paris, og klubben har planlagt et møde senere torsdag for at diskutere fremtidsplanerne.
Byggeriet af Parc des Princes startede i 1967 og stadionet stod færdig i 1972.