3F Superligaen

PC om Mattsson til EM: Hvad med Falk?

Peter Christiansen kan godt se Magnus Mattsson ende i den danske landsholdstrup, hvis han fortsætter sin udvikling, men sportsdirektøren påpeger samtidig, at Rasmus Falk er blevet forbigået før.

Peter 'PC' Christiansen mener Rasmus Falk er blevet forbigået på det danske landshold.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Magnus Mattsson udvikler sig med raketfart.

Derfor endte F.C. København også med at hente den tidligere Silkeborg-spiller til hovedstaden efter en vild halvsæson med NEC Nijmegen.

– Han kan score mål selv, han kan assistere og han er involveret i rigtig mange kampafgørende situationer, som han også har været for NEC Nijmegen, og det tror vi også, at han kan være for os, fortæller sportsdirektør i FCK Peter Christiansen om Magnus Mattsson.

I denne uge er F.C. København på træningslejr i Portugal, hvor Mattsson allerede har fået de første kilometer i benene for Løverne, og den nye FCK-spillers form er på så opadgående en kurve, at spørgsmålet om en EM-billet til sommer efterhånden er relevant.

Campo.dk har derfor spurgt ‘PC’ om den nye FCK’ers EM-chancer.

– Nu er jeg selvfølgelig farvet, men jeg synes jo også, at Rasmus Falk er en spiller, som gør en kæmpe forskel for os, men der er ikke rigtigt blevet kigget hans vej. Men hvorfor ikke?, spørger PC retorisk.

Rasmus Falk har blot to optrædener for det danske landshold, hvoraf den første kom i 2013, og derefter måtte den nu 32-årige midtbanespiller vente syv år, før han i 2020 igen kunne trække i rødt og hvidt.

Til trods for de sparsomme landsholdsoptrædener så har Falk spillet mere end 300 kampe for FCK, hvor han har været blandt Superligaens største profiler lige siden.

Du kan se hele indslaget med PC i videoen i toppen af artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P