3F Superligaen

Officielt: Lyngby gafler FCM-talent

Gustav Fraulo skal jagte spilletid i Superligaen for Lyngby Boldklub, som netop har købt ham fri af FC Midtjyllands portugisiske søsterklub, CD Mafra.

Lyngby henter Gustav Fraulo i portugisiske Mafra.
Foto: Lyngby Boldklub

– Stortalent leveret lige til døren.

Således står der i det opslag på X, hvori Lyngby Boldklub deler nyheden om tilgangen af Gustav Fraulo.

Den 18-årige midtbanespiller er blevet hentet i FC Midtjyllands portugisiske søsterklub, CD Mafra. Han har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2028.

Gustav Fraulo skrev så sent som i sommer under på en lang aftale med FC Midtjylland, inden han blot en måned senere var en del af det FCM-kuld, der blev sendt til CD Mafra.

Nu er han dog vendt retur til dansk fodbold.

– Vi ser et rigtig stort potentiale i Gustav, og vi er rigtig glade for, at vi nu kan byde ham velkommen i Lyngby Boldklub. Vi kender ham fra mange ungdomskampe mod FC Midtjylland, og her har der ikke været nogen tvivl om, at han er utrolig talentfuld.

– Gustav har trods sine blot 18 år allerede en rigtig god pakke, hvor både fysik og teknik er på et højt niveau, så vi tror meget på, at vi kan lægge de sidste ting på i vores stærke miljø og sammen med Gustav udvikle ham til at blive en stor profil i Superligaen, siger Nicas Kjeldsen, fodboldchef i Lyngby Boldklub, til klubbens egen hjemmeside.

Gustav Fraulo har repræsenteret de danske U-landshold hele vejen fra U16 til og med U19.

Nedenfor kan du se Lyngby Boldklubs kreative præsentationsvideo af Gustav Fraulo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P