Medie: Tidligere AaB’er rykker fra én norsk klub til en anden
Den tidligere AaB'er Magnus Christensen rykker angiveligt videre til en ny norsk klub, efter han blev enig med sin klub Haugesund om at ophæve kontrakten.
Han havde egentlig fået nok af norsk fodbold – men åbenbart ikke alligevel.
Magnus Christensen træner lige nu med i barndomsklubben AaB, men nogen kontrakt i Aalborg er der ikke nogen udsigt til.
I stedet drager den blonde midtbanespiller snart tilbage mod Norge, hvor han ifølge Nordjyske skal til lægetjek i Stabæk allerede tirsdag.
I netop Stabæk bliver den 26-årige midtbanespiller genforenet med forsvarsspilleren Kasper Pedersen, som han nåede at spille i alt 68 kampe med i AaB.
Tidligere i januar lød det ellers fra Christensen, at han gik efter at finde en klub udenfor Skandinavien.
Eks-AaB’er sigter mod ny klub: Gerne udenfor SkandinavienNu ender han i stedet med at skifte Eliteserien og Haugesund ud med OBOS-ligaen og Stabæk, efter Oslo-klubben i sidste spillerunde af Eliteserien 2023 trak sorteper og rykkede ud af den bedste norske række.